SSP-samarbejdet organiserer den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge.
De tre enheder Skolen, Socialforvaltningen og Politiet er samlet i SSP-samarbejdet, da især disse instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst. Både skolesystemet, det sociale system og politiet er desuden alle via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand.
Formål
SSP samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til at børn og unge begår kriminalitet og på at bearbejde disse årsager.
Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag".
Indsatsområder
SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder:
- Den generelle forebyggende indsats
Den specifikke indsats
Den individorienterede indsats
Læs mere…
Vælg din lokale politikreds nedenfor og læs om de lokale tiltag inden for SSP-samarbejdet i den enkelte kommune.
Vær opmærksom på, at ikke alle politikredse har offentliggjort oplysninger om det lokale SSP arbejde på hjemmesiden. Du vil derfor ikke kunne finde alle politikredse i listen nedenfor.