Kenzo er ansat i politiet, og han får udelukkende mad og ros som løn. Men hans logrende hale og glade øjne indikerer, at han er ovenud tilfreds med den overenskomst.

Han er sprængstofhund, springerspaniel og derfor sprængfyldt med energi, som er et af racens kendetegn. Og netop nu er han i gang med en af konkurrencens discipliner, som går ud på at finde forskelligt sprængstof på en 30x30 meter stor terrænbane sammen med sin ejer og hundefører. Det har han 20 minutter til, men havde det været virkelighed, var der ingen tidsbegrænsning. Da handler det udelukkende om sikkerhed, og så må opgaven tage den tid, den tager.

Pludselig standser Kenzo. Vender om, snuser lidt ekstra i jorden. Går et skridt tilbage og sætter sig ned, mens han kigger afventende og opfordrende op på sin hundefører. Her må ikke vuffes eller skrabes med poter, da begge dele i nogle tilfælde kan udløse en bombe.
- Fund! råber føreren til dommerne, som noterer på deres clipboards.
- Jaaaa, dyyyygtigt! Hvor er du dygtig Det var flot! roser han sin hund, der hopper glad rundt og får et par kærlige klap og strøg over den hvide pels, inden næsen atter ryger i jorden og næste fært af noget sprængfarligt skal findes mellem græs, buske og træer.

Løfter hund
Imens er en anden disciplin i gang ikke langt derfra. Her skal hunden og dens fører afsøge et lager fyldt med bildæk, men i princippet kunne det lige så godt have været et værelse på et slot eller et mødelokale på Christiansborg. For inden kongelige og andre VIP-personer ankommer, har hundene ofte været en tur oppe i sofaer, på bilsæder og langs paneler.

Det store lager i to etager virker uoverskueligt, men hundeføreren går systematisk til værks og guider sin springerspaniel Bølle rundt med små kommandoer og håndbevægelser. Når han rækker armene ud, springer hunden tillidsfuldt op i hans favn, så han kan løfte den op, hvor den skal snuse i højden.

- Stop! siger føreren pludselig og går hen til Bølle. Hunden har tilsyneladende fået en rift i munden i sin iver, og den bløder lidt. Det varer dog ikke længe, inden søgningen kan genoptages, og Bølle lader sig ikke anfægte af en lille krigsskade.
- Han ville jo arbejde videre, selv om han havde mistet en halv pote, siger hans ejer bagefter og lukker hunden ind i buret i bilens bagagerum, inden turen går videre til dagens sidste opgave.

Ind under bus
Her er en anden hundefører netop nu i gang med at gennemsøge to gule bybusser for de sprængstoffer eller våben, dommerne har gemt på listige steder.
Sprængstofhunde skal være af en størrelse, så de let kan løftes og komme rundt på vanskeligt tilgængelige steder. Det beviser en af deltagerne, da den bukker sammen i benene og i sin iver efter at gøre far glad, åler sig ind under bussen for lige at give undervognen en tur med snuden.

Henne foran bussen banker den pludselig måsen i jorden og sidder så bomstille, som en livlig springerspaniel nu kan.
- Ja, vi har en markering, siger dens fører til dommerne, der ganske rigtig har gemt et eller andet, der hvor hunden mener, det er.
Henne ved bussens ene dør, finder hunden også noget og får ros. Inde i bussen hopper den rundt på sæderne på en måde, så enhver chauffør under normale omstændigheder ville bede den urolige passager forlade bussen. Og da den går ud igen, markerer den atter for fundet ved døren.
- Ja, jeg ved det godt!, siger dens fører tilfreds og klapper påny sin hund.  

Sikkerheden det vigtigste
To dages konkurrencer, der også har budt på kuffertsøg og skoledressur er ved at være forbi, og deltagerne mødes til slut på den skole, hvor de er indkvarteret.Mens dommerne tæller point sammen, sidder de og slapper af med en kop kaffe og fortæller hinanden, hvor de hver især mener at have fundet noget på de forskellige baner.
- Ja, så var der også noget i den der reol ved siden af døren.
- Arh! Jeg nåede lige at tænke ”Den mangler du at søge på”, og så sagde de, at tiden var gået, siger en af hundeførerne ærgerligt. Havde det været virkelighed, var reolen dog blevet afsøgt, da det er sikkerheden og ikke tiden, der er det vigtigste.

Dagen slutter med præmieoverrækkelse, lykønskninger og ikke mindst hundefolkets særlige trefoldige leve:
- Hurra, hurra, hurra, vov, vov, vov, wuuuuhhhhhh!