Hvorfor bruger politiet dna i efterforskningen?
En forsvindende lille sandsynlighed for at flere mennesker har samme dna-profil, gør dna til et effektivt værktøj for politiet i efterforskningen af straffesager.

Selv ganske små mængder dna kan bruges i en efterforskning.

Hvad består et biologisk spor af?
Et biologisk spor fra et menneske kan være spyt, hudceller, hår, blod eller sæd. De består af mikroskopiske celler med gener, der kemisk består af dna.

Hvornår leder politiet efter dna-spor?
Det at indsamle dna fra et gerningssted er på få år blevet en del af enhver efterforskning i straffesager, hvor det førhen kun blev anvendt i alvorlige sager som drab, røverier og voldtægt. Politiet anvender også dna ved f.eks. ulykker, hvor det ellers er umuligt at identificere en forulykket.

Hvad siger loven om dna?
En lovændring i 2005 sidestillede dna med fingeraftryk hvad angår indsamling og registrering. Det vil sige, at politiet i dag registrerer profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan give fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i visse tilfælde i sager om børnepornografi.

Dna-profilregisterloven bestemmer også, hvornår man skal slettes og hvem man må videregive oplysninger til.

Hvordan indsamler politiet dna?
I dag kan enhver betjent indsamle dna. Under indsamlingen bruger betjenten handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser. Udstyret er i dag standardudstyr i patruljevognene, og kun i mere alvorlige sager tilkalder man kriminalteknikere.

Politiet kan enten sikre dna fra munden med en særlig skumgummipind eller fra en blodprøve udtaget af en læge.

Hvordan bliver et mikro-spor til en dna-profil?
De prøver politiet har indsamlet bliver sendt til Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet, der som eneste sted i Danmark foretager dna-analyser i straffesager.

Her analyserer man sig frem til en dna-profil ved at se på længderne af særlige dna-stykker også kaldet ”junk-dna”.

Resultatet er en dna-profil, som består af nogle talrækker. Dna-profilen kan kun anvendes til identifikation. Den fortæller intet om udseende, sygdom eller arveanlæg.

Hvor bliver en dna-profil registreret?
Dna-profiler bliver tastet ind i Det Centrale Dna-register, som styres af Rigspolitiets Dna-sektion i København. Registeret er oprettet ved lov i år 2000 og skal bruges til at identificere personer i straffesager eller ved ulykker, hvor en almindelig identifikation er udelukket.

Registeret er opdelt i to dele, en del til spor og en til personer. I sporregistret står dna-profiler fra spor på gerningssteder – og i personregistret står dna-profiler fra en række sigtede personer.

Hvor mange profiler står i dna-registeret?
I dna-registeret stod cirka 29.000 personer og 13.000 spor fra gerningssteder efter første halvår af 2007

Antallet af nye personprofiler ventes at stige fra cirka 1.500 til mellem 8.000 og 15.000 om året.)

Med tiden vil antallet i dna-profilregisteret højst sandsynligt svare til Fingeraftryksregisteret, hvor ca. 250.000 er opført.

Hvordan bliver dna-profiler brugt i politiets efterforskninger?
Før en ny dna-profil fra et spor eller en person bliver registreret, bliver der søgt på den i hele dna-registeret for at se om profilen matcher en profil, der i forvejen er registreret.

Finder søgningen en profil mage til, betyder det, at den nye profil er kendt i forvejen – enten som spor eller person.

Politiet søger at matche:

• Nye spor med gamle spor
• Nye spor med kendte gerningsmænd
• Nye personer med gamle spor

Politiet har i ca. 5.000 tilfælde (pr. 1. juli 2007) fundet et match siden dna-registeret blev oprettet.

Hvilke forbrydelser er blevet opklaret ved hjælp af dna?
Eksempelvis blev to grove voldtægter begået sidst i 1990’erne. De havde samme profil, som blev lagt ind i registeret. I 2003 matchede et nyt spor fra et indbrud denne profil, og sammen med den videre efterforskning førte dna-profilen fra indbruddet til, at politiet opklarede både indbrud og voldtægter.

Gamle rambuktyverier og røverier er desuden blevet opklaret ved at matche nye med gamle spor.

Inden for Interpol er der etableret et samarbejde om udveksling af dna-profiler fra uopklarede forbrydelser, som det danske register i enkelte tilfælde har opklaret. For eksempel viste en dna-profil fra en mand sigtet for voldtægt i Ålborg i 2004 sig identisk med spor fra et kvindedrab i Norge i 2001.