Hvad er en aflytning?
Politiet kan aflytte og overvåge telefoner, mobiltelefoner og andre former for telekommunikation. I sjældnere tilfælde foretages rumaflytninger. Samlet set kaldes alle aflytninger og overvågninger ’indgreb i meddelelseshemmeligheden’, og reglerne er beskrevet nærmere i retsplejeloven. 

Hvornår får politiet lov til at
aflytte borgerne?
Før politiet må iværksætte en aflytning, skal en dommer give lov via en retskendelse. Den kan politiet i hovedreglen få, når dommeren og en beskikket advokat vurderer, at aflytningen har en afgørende betydning for efterforskningen af en forbrydelse, der kan udløse mindst seks års fængsel. Kendelsen følger det enkelte telefonnummer og ikke personen, der skal aflyttes. Så har personen flere telefoner, må der flere kendelser til. En kendelse har en gyldighed på fire uger. Skal aflytningen fortsætte derefter, må politiet anmode om en ny kendelse.

I hvilke sager aflytter man?
Aflytninger bruges især i sager om drab, narkotikahandel, menneskehandel og -smugling, alvorlige sædelighedsforbrydelser, sager om trusler på livet, afpresning, udbredelse af børnepornografi og organiseret kriminalitet.

Hvordan foregår en aflytning?
Når politiet har fået en retskendelse, bliver der foretaget en opkobling til telefonen, hvor samtalerne bliver optaget. De transskriberes, og passager, som er væsentlige for efterforskningen, bliver skrevet ud meget nøjagtigt.
Den aflyttede borger skal som hovedregel efterfølgende have besked om, at han eller hun er blevet aflyttet. Der er dog visse undtagelsesbestemmelser.

Hvad sker der med optagelserne efterfølgende?
Bliver der ikke rejst sigtelse mod den aflyttede person, destruerer politiet optagelser, transskriptioner og andet materiale, der er tilvejebragt gennem aflytningen.

Hvor mange aflytninger foretager politiet?
I 2006 foretog politiet 2.045 telefonaflytninger og 148 andre aflytninger af borgerne.