Hvornår begyndte politiet at bruge fingeraftryk i efterforskningen?
Siden 1904 har politiet optaget fingeraftryk af sigtede personer, men skepsis omkring bevisværdien gjorde, at man først i 1915 fik en egentlig blåstempling af fingeraftryk som bevis. Det skete, fordi Højesteret afsagde kendelse i en sag, hvor et fingeraftryk var eneste bevis.

Før 1904 brugte man især målinger af ansigtets og kroppens proportioner til at identificere personer (Antropometrien). Man blev dog klar over, at systemet ikke var holdbart, da der var usikkerhed om målingerne og fordi flere personer var registreret med de samme tal.

Hvad er et fingeraftryk?
Fingeraftryk dannes i 3.-4. fostermåned som fine linjer på fingerspidserne. Tryk, varme og omgivelser er afgørende parametre for hvordan et fingeraftryk kommer til at se ud. Derfor er det helt tilfældigt, hvordan de enkelte linjer fremtræder. Tilsvarende linjer dannes på hænder, tæer og fødder, og disse aftryk kan ligeledes anvendes til identifikation.

Fingeraftryk er i hele verden accepteret som et endegyldigt bevis. Det betyder, at man har anerkendt, at der ikke findes to fingre i hele verden med det samme aftryk. I modsætning til dna-profiler, som hos enæggede tvillinger er helt ens, så er deres fingeraftryk lige så forskellige som hos andre mennesker.

Hvad skal der til, for at et fingeraftryk kan bruges om bevis i retten?
Fingeraftryk består af en række linjer og punkter. For at politiet kan udtale sig om samme identitet for to fingeraftryk, skal der være et antal såkaldte ”Galton”-detaljer, der er ens. Den nuværende praksis i Danmark er, at der skal være 10 identiske ”Galton”detaljer.

Hvor mange fingeraftryk har politiet registeret i Danmark?
I Danmark er det Fingeraftrykssektionen hos Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, der registrerer og opbevarer fingeraftryk i en særlig database, der kaldes AFIS – Automated Fingerprint Identification System.

Cirka 335.000 personer er registreret i AFIS (pr. 31. december 2010). Hvert år modtager Fingeraftrykssektionen finger- og håndaftryk fra cirka 10.000 nye personer. Samtidig modtager sektionen cirka 6.000 recidivistaftryk af personer, der er registreret i forvejen.



Hvor længe gemmer politiet fingeraftryk?
I overensstemmelse med registerforskrifterne opbevares fingeraftrykkene i op til to år efter en persons død, eller indtil den registrerede person fylder 80 år, med mindre der er særlige grunde til at personen fortsat bør være registreret.

Hvordan tager man et fingeraftryk af en person?
Politiet anvender sværte, der påføres den sigtedes hænder og fingre og efterfølgende overføres til papirblanketter. Det forventes at der indenfor de kommende år indkøbes særligt scanningsudstyr (livescan). I udstyrets software er der indbygget en kvalitetskontrol, der sikrer at kvaliteten på finger- og håndaftryk bliver bedre med det nye udstyr, hvilket vil føre til en stigning i antallet af identifikationer.



Hvordan indsamler man fingeraftryk, der sidder på genstande?
I Fingeraftrykssektionen anvendes der forskellige kemikalier og metoder til fremkaldelse af fingeraftryk. Blandt andet råder man over teknologier, der kan scanne en overflade for aftryk, uden der bruges pulver eller andre behandlinger. En meget anvendt fremkaldelsesmetode er ”superglue”, hvor man placerer en genstand i et hermetisk lukket kabinet og tilfører limdampe, der fæstner sig i aftrykket.

Politikredsene undersøger og sikrer selv gerningssteder for fingeraftryk. Større og ikke-flytbare overflader, såsom døre, vinduer m.m., undersøges ved at pensle med et særligt pulver, hvorefter eventuelle aftryk overføres til en gelatinehinde, der fungerer som tape. Gelatinehinden og eventuelle genstande, der ønskes undersøgt med for eksempel superglue, indsendes til Kriminalteknisk Center.

Hvor mange forbrydelser opklares ved hjælp af eller med støtte fra fingeraftryk?
I 2010 blev i alt 543 personer identificeret via fingeraftryk fra gerningssteder. Derudover opdagede politiet ved hjælp af fingeraftryk, at personer i 241 tilfælde havde opgivet falsk identitet til myndighederne. I 3 tilfælde blev dødfundne personers identitet fastslået på baggrund af fingeraftryk.

I de senere år har politiet oplevet er fald i fingeraftryksidentifikationer. Det skyldes især indførelsen af dna-bevis i efterforskningen. Men i efterforskningen er det vigtigt at benytte sig af alle de kriminaltekniske discipliner, da dna ikke kan opklare alt. Det kan for eksempel ikke fastslå, hvordan en gerningsmand har holdt på en flaske, som er brugt som våben. Her skal altid bruges finger- og håndaftryk.