Læs mere om...

Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Færdsel - Fakta om politiets hastighedskontrol

Her kan du få svar på spørgsmål om politiets hastighedskontrol

Hvordan foretager politiet hastighedskontrol?
Politiet afvikler flere gange om året målrettede hastighedskontroller i hele landet. Det sker både på motorveje, landeveje og i byer. Politiet råder over forskelligt udstyr til at måle hastighed med:

  • Laser
  • Bemandet fotovogn
  • Ubemandet fotostander
  • Patruljevogne og motorcykler
  • Helikopter (Forsvarets)

Ud over de målrettede hastighedskontroller sørger politibetjentene for at holde øje med fartsyndere under den daglige patruljering. I patruljevognene og på motorcyklerne er det et særligt apparat – en Police Pilot – som kan måle forankørendes hastighed over en given strækning.

Dette er et foto fra færdselsafdelingens hastighedskontrol

Hvor hurtigt må man køre på danske veje?
I byzoner må man højst køre 50 kilometer i timen, med mindre andet er angivet. På landeveje er fartgrænsen 80 kilometer i timen, på motortrafikveje også 80 kilometer i timen med mindre skilte viser noget andet. På motorveje er den generelle fartgrænse 130 kilometer i timen, med mindre skilte viser noget andet.

Der gælder særlige regler for busser, lastbiler og biler med trailer eller campingvogn.


Hvad er straffen for at køre for hurtig?
Du får en bøde, hvis du kører for stærkt og bliver standset eller fotograferet af politiet. Bødens størrelse varierer alt efter, hvor hurtigt du har kørt.

Hvis du kører mere end 30 procent for hurtigt, får du en bøde og et klip i kørekortet. Er din hastighedsoverskridelse mere end 60 procent, får du ud over bøden en betinget frakendelse af kørekortet. Kørekortet bliver også frakendt, hvis du kører 160 kilometer i timen eller derover.


Dette er et foto fra færdselsafdelingens hastighedskontrol









Senest opdateret: 1. april 2009



 
Udskrevet d.
25-05-2012