Læs mere om...

Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Magasinet Politi - FAQ

Få svar på dine spørgsmål om magasinet Politi her.

Hvad er magasinet?
Magasinet Politi er et arbejdsgiverfinansieret fagblad om faget politi til alle faggrupper i politi og anklagemyndighed. Magasinet ønsker at fremme samarbejde og forståelse mellem faggrupperne og skabe videndeling og erfaringsudveksling efter politireformen med kredssammenlægningen.

Hvornår startede magasinet?
Magasinet Politi udkom første gang i juni 2007, efter Rigspolitiets beslutning om at forlade samarbejdet med fagforeningsbladet ’Dansk Politi’, der udgives af Politiforbundet. Udgiveren af magasinet er Rigspolitiet, og den ansvarshavende er Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.

Hvor tit udkommer magasinet?
Magasinet Politi udkommer seks gange årligt i lige måneder og offentliggøres først på www.politi.dk på udgivelsesdagen ved middagstid.

Hvem får magasinet og hvordan?
Alle cirka 15.500 medarbejder i politi og anklagemyndighed får magasinet med posten. De første fire numre blev udsendt på arbejdspladsen, men de nye kredse havde ikke ressourcer til at distribuere magasinerne midt i en reformtid. Magasinet Politi udsendes også til en række samarbejdspartnere som Kriminalforsorgen og Forsvaret og til borgmestre, regional politikere og folketingsmedlemmer.

Hvordan får jeg magasinet, hvis jeg ikke arbejder i politiet eller i anklagemyndigheden
Når magasinet udkommer, bliver det lagt på http://www.politi.dk/magasinet/ .
Du kan abonnere på den digitale version af magasinet her.
Du er desuden altid velkommen til at sende en mail til redaktøren.

Hvad koster magasinet at producere?
Magasinet Politi koster cirka 15 kroner per styk at producere og distribuere de 36 sider på 110 grams papir med omslag.

Optager magasinet annoncer?
Nej, der er ingen annoncer i magasinet.

Hvilke priser har magasinet modtaget?
Magasinet Politi fik i 2008 på sin et års fødselsdag Anders Bording-prisen, hædersprisen for bedste fagblad fra Dansk Fagpresse (nu Danske Specialmedier). Det er en brancheorganisation for fagblade, medarbejderblade og andre målrettede medier i Danmark. Det var første gang, siden prisen blev stiftet i 1966, at et medie med bare et års levetid modtog hæderen.

Hvordan kommer jeg i kontakt med redaktionen?
Du kan kontakte redaktionen på red@rigspoliti.dk eller telefon 45 15 20 40

 

Senest opdateret: 31. juli 2008



 
Udskrevet d.
25-05-2012