Den sorte labrador balancerer et par meter oppe på en reol, vakler lidt men finder atter fast grund under poterne. På et værkstedsbord vælter hunden et glas med spændeskiver og skruer, som drysser ud på gulvet, men hunden får ikke skældud. Den er nemlig en af politiets narkotikahunde, som i disse dage sammen med sin fører har konkurreret med syv andre om at blive Danmarks bedste narkotikahund i år.

Og det lyder af og til voldsomt, når labradoren som en logrende sort tornado afsøger det store lagerlokale på Holstebro Kaserne for de små pakker med hash, kokain, heroin og amfetamin, som dommerne har gemt på kreative steder. Halen banker mod inventaret, og hunden skubber i sin iver rundt på metalbure og andre løse genstande. Snart er den oppe på reoler og borde, og snart snuser den løs langs vægge og vandrør.

Pludselig standser den og vender tilbage til et skab. Den snusende lyd og halens hastighed tager til, og det signal genkender dens fører.

- Fund! siger han og rækker en hånd i vejret, mens dommerne noterer det, og en godbid kommer op af lommen til hunden, som allerede savler i forventning om sin belønning.

Men der er stadig et kvarter tilbage af lagerøvelsen, og hunden skal i gang igen. Den markerer et par gange mere, så er tiden gået, og dommerne siger tak og slipper hundeføreren ud igen.

- Og du kan sige til den næste, at han lige skal vente lidt. Vi skal lige have ryddet op efter jer!, lyder det spøgefuldt fra dommeren til føreren med den ivrige hund, som har møbleret en smule om på lageret.

Borer næsen ned
Ude på feltbanen bag kasernen er en anden labrador ved at snuse sig gennem et 30x30 meter stort areal, hvor enkelte genstande med stoffer er gravet ned og en enkelt pung ligger på jorden. De nedgravede stoffer har ligget i jorden i næsten en uge, og pungen er lige blevet placeret.

- Søge, søge, kommanderer føreren med sin hund, som sænker nakken og søger i det høje græs og krat. Den stopper, løber tilbage og borer næsen ned i bevoksningen, hvilket føreren tager som et tegn på et fund.

I en af kasernens lejligheder er en anden hund i gang med at tjekke for hash, kokain og andre euforiserende stoffer. Den hopper op og ned i sengen, op på skrivebordet, kravler ind i skabe og bag om borde. Og der hvor den ikke kan nå, løfter føreren den op, mens dens næse konstant er i aktion. På intet tidspunkt slipper føreren hunden med øjnene, da selv små reaktioner kan være tegn på, at der skal søges lidt ekstra netop der.

Og pludselig er der gevinst ved lampen på badeværelset. Hunden skraber på den, og den bliver sat ned.

- Dyyygtig! Dyyygtiiiig! lyder det fra føreren, som straks hiver posen med hundekiks frem.

Din køter
Men som ansat i politiet og Kriminalforsorgen skal man også kunne opføre sig ordentligt. Derfor skal hundene i løbet af konkurrencens to dage igennem en lydighedsøvelse, hvor de blandt andet skal gå uden snor ved siden af føreren og følge hans mindste bevægelse. De skal også springe op på et bord på kommando; noget en af labradorerne kikser, da den bliver bedt om det første gang. I stedet kigger den spørgende op på sin ejer og får kommandoen igen. Efter øvelsen får hunden masser af klap og ros, men føreren ærgrer sig alligevel lidt over smutteren på bordet.

- Du skal jo springe, når jeg siger det, din satans køter! lyder det det fra den smilende fører, som alligevel klapper videre på den glade hund.

Far tænker
Søgning efter gemte stoffer i bagage er også en del af narkotikahundenes dagligdag, så ud af 23 fuldstændig ens tasker med gamle, brugte håndklæder skal de snuse sig frem til de to, hvor dommerne har gemt hash og heroin. En fører slipper sin hund løs, og den løber straks rundt mellem taskerne, som den snuser til efter tur. Den stopper ved en af de grønne army-tasker og borer næsen ned i den. Heroinen er fundet. Minutterne går, og hundeføreren ser meget eftertænksom ud, mens hunden søger og på et tidspunkt kikker spørgende op.

- Ja, søge! Det er bare far, der tænker sig om, siger han opfordrende til den.

Hurra og vov
Under konkurrencerne, der også omfatter en gennemsøgning af tre køretøjer, er de fleste af hundeførerne en smule nervøse.

- Og det kan hunden mærke med det samme, siger en af dommerne forstående og bemærker, at den seneste hund virker meget frisk, selv om det er dagens sidste øvelse.

Til slut lukker alle førerne deres hunde ind i bilerne, hvor de kan få et velfortjent hvil. Alle samles i kasernens kantine, hvor der er præmieoverrækkelse og klapsalver. Og der bliver råbt et trefoldigt leve, hvor hundene naturligvis er i centrum:

- Hurra, hurra, hurra, vov, vov, vov!