Under tonsvis af murbrokker, betonstykker og andet knust byggemateriale ligger to mænd levende begravet flere meter nede. Oven på ruinerne går en schæferhund rundt og snuser koncentreret. Den er en af politiets såkaldte nedgravningshunde, og den er sammen med sin hundefører i gang med en øvelse i Beredskabsstyrelsens øvelsesruin i Hedehusene ved Roskilde.

Hundens opgave er at finde frem til de to mænd samt de fire steder, hvor politiet tidligere på dagen har skjult nogle ligklæder under murbrokkerne.
- Når vi arbejder i katastrofeområder ude i verden, er det meget normalt, at der står en masse pårørende og kigger på. Så det er godt, at I er her. Det er med til at presse hundeførerne og hundene, siger politiassistent Ivan Jensen fra Politihundeskolen til en gruppe PG III-elever fra Politiskolen, som tilfældigvis er i Hedehusene som led i deres uddannelse, og som gerne vil se, hvordan hundene arbejder.

Ivrig gøen
Hundene kommer både fra Danmark, Norge og Sveriges politi, og formålet med øvelsen er at se, hvor de forskellige landes styrker og svagheder er, så samarbejdet kan optimeres. Det er nemlig planen at oprette et fællesnordisk katastrofeberedskab af politihunde, som med kort varsel kan rykke ud og lede efter mennesker i katastrofeområder i hele verden.
- Søøge… ooomkring, lyder kommandoerne fra hundeføreren til schæferen, som utrolig sikker på poterne går rundt i det, der skal forestille en sammenstyrtet bygning.



Gennem tunnelrør er andre hundeførere kravlet ned under bygningen, og ligger omkring seks meter nede i særligt indrettede huller. Ikke en opgave for folk med klaustrofobi og angst for mørke.
Hunden bliver pludselig meget koncentreret omkring et bestemt sted, den stikker næsen ned mellem de gule mursten og giver sig til at gø, mens den ivrigt piber og kigger efter sin fører.
- Jaaa, det var godt, dygtig!, roser han hunden og giver den en klud at lege med et halvt minut, inden søgningen genoptages.

Øvelse hvert år
Politiskoleeleverne spørger ind til, hvad der foregår, og Ivan Jensen fortæller grundigt om, hvad de ser.
- I kan se, at hundene arbejder i et roligt tempo. Men det er det tempo, man skal arbejde i; ellers finder man ikke noget i en ruin, hvor en femetagers bygning er styrtet sammen.
Hunden gør igen, og instruktøren bekræfter, at han tidligere på dagen har lagt ligklæder ned netop der.
- Det, hundene reagerer på, er lugten af ligvæske, som også kaldes kadaverin, forklarer Ivan Jensen eleverne.
Efter et par timer har alle hundene været igennem ruinen, og de kan få sig et velfortjent hvil i bilerne. De næste to dage skal de igen på arbejde for at klarlægge deres evner til at søge i en ufremkommelig skov og i et klitlandskab, hvor de skal lede efter ligklæder gravet ned i sand.
- Vi vil forsøge at lave sådan en øvelse her en gang om året på skift i de nordiske lande, så vi bliver vant til at arbejde sammen og ved, hvor vi hver især har nogle kompetencer, siger Ivan Jensen, og hjælper en politiassistent op af det seks meter dybe hul, han har siddet i i tyve lange minutter.