Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Ulovligt arbejde

Her finder du statistisk materiale om antallet af anmeldelser, sigtelser og afgørelser i forbindelse med ulovligt arbejde.

De statistiske oplysninger vedrørende ulovligt arbejde er opgjort i forhold til udlændingelovens § 59, stk. 2, og § 59, stk. 4, der omfatter henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere.

Statistikken omfatter perioden efter 1. maj 2009, hvor ”Østaftalen” ophørte, og alle arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande derfor nu kan arbejde i Danmark på lige fod med øvrige EU-borgere uden yderligere betingelser for arbejdsforholdets lovlighed.

For så vidt angår arbejdstagernes vedkommende omhandler statistikken på denne baggrund alene 3. landsstatsborgere – det vil sige statsborgere uden for EU/EØS området.

Generelt om statistikken:
Statistikken om ulovligt arbejde er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS).

Det bemærkes, at de oplysninger om nationalitet, som politiet registrerer ved anmeldelsen om ulovligt arbejde, alene har en foreløbig karakter, og oplysningerne er ikke på dette tidspunkt i sagsbehandlingen egnede til at indgå i en statistisk opgørelse. Rigspolitiet har derfor valgt ikke at udarbejde statistik, der belyser nationaliteten ved anmeldelser om ulovligt arbejde.

Som led i efterforskningen af anmeldelserne og i forbindelse med, at der eventuelt rejses sigtelse, foretages en egentlig fastlæggelse af nationaliteten på den sigtede. Det skal endvidere bemærkes, at statistikken vedrørende antal sigtelser for ulovligt arbejde er udarbejdet således, at den tager højde for, at en person godt kan være sigtet for flere forhold.

Nationaliteten er oplyst på arbejdstagere og arbejdsgivere i de kvartalsvise opgørelser over antal sigtelser og antal afgørelser.


Statistik:

Grafisk oversigt over ulovligt arbejde 1. kvartal 2010 - 3. kvartal 2011 (pdf)

Ulovligt arbejde, 1. kvartal 2010 (pdf)

Ulovligt arbejde, 2. kvartal 2010 (pdf)

Ulovligt arbejde, 3. kvartal 2010 (pdf)

Ulovligt arbejde, 4. kvartal 2010 (pdf)

Ulovligt arbejde, 1. kvartal 2011 (pdf)

Ulovligt arbejde, 2. kvartal 2011 (pdf)

Ulovligt arbejde, 3. kvartal 2011 (pdf)


Spørgsmål  kan  rettes til Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter, på telefon 33 14 88 88, lok. 5050.

Senest opdateret: 18. januar 2012



Kontakt


Rigspolitiet
Nationalt Udlændingecenter
Polititorvet 14,
1780 København V
Telefon: 33148888, lok. 5050
 
Udskrevet d.
08-02-2012