Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Køre- og hviletidsreglerne

Her kan du læse en kort gennemgang af de væsentligste regler, som du skal overholde, når du er fører af et køretøj, som er omfattet af reglerne.


Hvad er køretid

Køretid er den tid, der registreres som kørsel af en takograf. En kørselsperiode er den samlede køretid fra det tidspunkt, en fører begynder at køre efter hviletid eller pause, indtil han indleder hviletid eller pause. Kørselsperioden kan være sammenhængende eller opdelt.


De generelle regler er:  

    • En uafbrudt køretid må ikke overstige fire og en halv time. 
    • Efter en kørselsperiode på fire og en halv time skal føreren holde en sammenhængende pause på  mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hviletid.
    • Pausen på 45 minutter kan erstattes af en pause på mindst 15 minutter, efterfulgt af en pause på mindst 30 minutter fordelt over kørselsperioden. Der kan ikke byttes om på rækkefølgen af pauserne.  
    • Under pause og hvil må føreren ikke udføre andet arbejde eller være til rådighed for transportvirksomheden.
    • Den daglige køretid må ikke overstige ni timer.
    • To gange om ugen kan køretiden sættes op til 10 timer.
    • Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer.
    • I to på hinanden følgende uger må den samlede køretid ikke overstige 90 timer.
    • Ugen er tidsrummet mellem mandag kl. 0.00 og søndag kl. 24.00.  
Til top

Hvad er hviletid

Hvil er enhver sammenhængende periode, hvor føreren frit kan disponere over sin tid.  

Der er fastsat regler både for førerens daglige og ugentlige hviletider.

De generelle regler for daglig hviletid er:  

  • Inden for hver periode på 24 timer efter afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal føreren have en regulær daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer.
  • Dog kan den regulære daglige hviletid højst tre gange mellem to ugentlige hviletider nedsættes til en reduceret daglig hviletid på mindst ni sammenhængende timer.
  • Daglig hviletid (regulært og reduceret hvil), der tages borte fra hjemstedet, kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

En regulær daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer kan opdeles  i to perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst tre sammenhængende timer og den anden på mindst ni sammenhængende timer. Hvis det regulære hvil opdeles, er kravet til den samlede daglige regulære hviletid således 12 timer.  

De generelle regler for ugentlig hviletid er:  

  • En regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer.
  • I to på hinanden følgende uger skal en fører tage mindst:
  • To regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer svarende til 90 timer, eller
  • en regulær ugentlig hviletid på 45 timer og en reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer. Der skal kompenseres for den manglende ugentlige hviletid, se nedenfor.
  • En ugentlig hviletid skal starte senest ved afslutningen af seks på hinanden følgende 24 timers perioder efter afslutningen af den foregående ugentlige hviletid.
  • Reduceret ugentlig hviletid, der tages borte fra hjemstedet, kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

Til top

Kompensationshvil efter en reduceret ugentlig hviletid

Hvis der afholdes en reduceret ugentlig hviletid på mellem 45 og 24 timer, skal forskellen mellem den regulære ugentlige hviletid på 45 timer og den afholdte reducerede hviletid holdes samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge, hvor hviletiden er reduceret, og i forlængelse af en anden hviletid på mindst ni timer.
Til top

Hvad betyder det, hvis der er flere førere i køretøjet

Hvis køretøjet er flermandsbetjent (typisk to førere), skal hver fører have en daglig hviletid på mindst ni sammenhængende timer inden for 30 timer efter afslutningen af den daglige eller ugentlige hviletid. Ved flermandsbetjening er tilstedeværelsen af en eller flere andre førere valgfri den første time, men obligatorisk resten af tiden.
Til top

Hvad betyder færgereglen

Færgereglen betyder, at en regulær daglig hviletid kan afbrydes højst to gange i forbindelse med ombord- og frakørsel til/fra færge eller tog. Afbrydelserne må sammenlagt højst være én time.

Til top

Hvor finder jeg mere om reglerne

Læs mere om reglerne og find ud af, hvor de findes under:

 

Til top

Hvilke undtagelser er der fra køre- og hviletidsforordningen

Der henvises til Færdselsstyrelsens vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen, som du kan finde på Færdselsstyrelsens hjemmeside:

www.fstyr.dk

Til top

Vejledning om kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne

Vejledning er p.t. under revision.
Til top

Straf for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Til top

Senest opdateret: 22. december 2016



Bemærk


Bekendtgørelsen på Retsinformation

Kontakt


Rigspolitiet
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14,
1780 København V
Telefon: 3314 8888

E-mail: pol-nfae@politi.dk
Sikker e-mail: Hent certifikat
Hvordan håndterer politiet din email

 
Udskrevet d.
24-03-2017