Forstør tekst Udskriv Tip en ven Læs højt

Samtykke

Når en straffeattest bestilles af en anden end den person, som attesten vedrører skal der indhentes samtykke hos personen. Uden samtykke bliver attesten ikke udstedt.

Det gælder både attester der bestilles digitalt, og attester, der bestilles skriftligt hos Kriminalregistret. Kun i få, helt særlige tilfælde er der hjemmel til at udstede offentlige straffeattester uden samtykke.

Et skriftligt samtykke til Kriminalregistret er gyldigt i et år. Hvis attesten endnu ikke er udstedt, kan du tilbagekalde dit samtykke.

Giv eller afvis samtykke digitalt
For at give eller afvise samtykke, skal du have en NemID. Du skal også have adgang til din digitale postkasse og have accepteret at modtage post fra det offentlige i din digitale postkasse.

Når man skal give samtykke til udstedelse af en straffe- eller børneattest, skal man sikre sig, at man kender bestilleren og ved, i hvilken sammenhæng attesten skal udstedes.

Hvis du ikke har samtykket inden for 14 dage, bliver bestillingen afvist.

Justitsministeriet har dispenseret fra kravet om skriftligt samtykke ved bestilling af digitale straffeattester, fordi den digitale selvbetjeningsløsning sikrer partens identitet ved login med NemID.

Trin for trin – sådan samtykker du
1. Log ind i din digitale postkasse med din NemID
2. Vælg den/de bestilling(er), der skal gives eller afvises samtykke til
3. Vælg ”Accepter” eller ”Afvis”
4. Bekræft valget
5. Signer med NemID

Hvis du har samtykket
6. Samtykket sendes til Kriminalregistret
7. Kriminalregistret udsteder attesten og sender den til bestiller

Hvis du har afvist anmodningen om samtykke
8.  Meddelelse om afvisningen sendes til bestiller

Læs mere
• Læs mere om straffe- eller børneattest.
• Læs bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

Senest opdateret: 16. december 2013




Kontakt Kriminalregisteret

Telefon: 4386 1500
Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 9.00-14.00
Fredag: kl. 9.00-12.00
Onsdag: Lukket

E-mail: e-attester@politi.dk

 
Udskrevet d.
26-09-2017